Den danske kongerække - Historisk Tidslinie for Broch'erne
| ......................... | ......................... | ......................... | ......................... | |||||||||
| Årstal | Konge | Andre begivenheder |
|
|||||||||
793: Lindisfarne Kloster på Holy Island i England plyndres af vikinger. |
||||||||||||
| 936 | Gorm den Gamle | Søn af Hardeknud, der var grundlægger af Jelling-dynastiet. Gift med Thyra Danebod. | ||||||||||
| 958 | Harald Blåtand | Harald Blåtand er mest kendt for at have bygget Jellinghøjene og sat runestenen i Jelling over sin far, Gorm, og mor, Thyra, for at fortælle eftertiden, at han (Harald) havde underlagt sig både Danmark og Norge - og gjort danerne kristne. Ca. 965 blev Harald kristnet (døbt) og lod Jelling ombygge og udbygge til et kristent monument. Under Harald Blåtand blev der oprettet bispesæder i Århus, Ribe og Slesvig. Odense og Lund er sikkert også stiftet af Harald. Omkring 968 blev Dannevirke forstærket. I årene omkring 980 blev der bygget meget. Den 800 meter lange bro ved Ravning, og de fire trelleborge blev bygget af militære årsager. Harald lod også bygge forløberen for Roskilde Domkirke og flyttede til Roskilde, da en ø var lettere at forsvare. Dræbt af pileskud fra et oprør foranlediget af hans søn Svend (Tveskæg) |
||||||||||
| 987 | Svend Tveskæg | Danmarks store vikingekonge med mange togter til England. |
||||||||||
| 1014 | Harald 2. | Styrede Danmark, mens hans far Svend Tveskæg var på togter – og efterfulgte ham ved hans død. Hans bror, Knud, regerede England. | ||||||||||
| 1018 | Knud den Store | Historisk tid begynder. |
||||||||||
| 1035 | Hardeknud | 1040-1042 Regent i England |
||||||||||
| 1042 | Magnus den Gode | 1035-1047 Konge i Norge. Døde ved et hestestyrt. |
||||||||||
| 1047 | Svend Estridsen | Svend Estridsen var den konge, der bragte Danmark fra Vikingetiden til Middelalderen. |
||||||||||
| 1074 | Harald Hen | De store skove, krongods, gøres tilgængelig for alle. |
||||||||||
| 1080 | Knud den Hellige | Rensede farvandene for sørøvere. Gavmild mod de fattige - og kuede stormændene, der gik til oprør. |
||||||||||
| 1086 | Oluf Hunger | Misvækst i nordeuropa – deraf tilnavnet Hunger. Da der var sket undere ved Knud (den Helliges) grav, mente man, det var guds straf for mordet. Han er den eneste danske konge, hvis begravelsesplads, man ikke kender. "Så ofrede han da sit liv for sine landsmænd" skriver SAXO. |
||||||||||
| 1095 | Erik Ejegod | Tugtede venderne. 1103: Kongen fik Pavens velsignelse til et nyt bispesæde i Lund, Biskop Asser (uafhængig af Hamburg-Bremen) og får sin bror Knud helgenkåret. 1103: Drog på pilgrimsrejse til Jerusalem, men nåede kun til Cypern, hvor han døde. |
||||||||||
| 1103 | Harald Kesja | Kronprins - blev aldrig konge. Fungerede som rigsforstander, mens hans far var på pilgrimsrejse. Kendt som hårdhændet og grusom, en af de sidste vikinger, der hærgede i og omkring Roskilde. De danske høvdinge valgte, efter Erik Ejegods død, i stedet en af Knud Lavards sønner, Niels, til konge. Harald Kesja blev dræbt af sin halvbror Erik Emune. |
||||||||||
| 1104 | Niels | Indførte tiende-betaling til kirken. Retssikkerheden blev mindre - venderne plyndrede. 1134: Udkæmpede et slag ved Fotevig i Skåne, men tabte. Drog til Slesvig, hvor borgerne slog ham ihjel. |
||||||||||
| 1134 | Erik Emune | Tog ophold i Lund, som han gjorde til Danmarks hovedstad. Han foretog en effektiv udrensning af arvingerne til tronen, hvilket betød, at der kun var arveberettigede børn tilbage ved hans død. 1137: Erik dræbes på Urnehoved ting af en jysk stormand. |
||||||||||
| 1137 | Erik Lam | Dattersøn af Erik Ejegod. 1145: Lunds Domkirke indvies. Venderne plyndrede sund og bælt, hvorefter kongen i 1146: Frasagde sig kongemagten og gik i kloster. Herefter stod Danmark uden konge. |
||||||||||
| 1146 | Svend, Knud og Valdemar | Svend Grathe konge for Sjælland og Skåne. |
||||||||||
| 1157 | Valdemar den Store | Det splittede og forkvaklede folk skulle samles om en stor national opgave, nemlig kampen mod de farlige vender. Foran Dannevirkes jordvold lod Valdemar den Store opføre en mur af teglsten, kaldet Valdemarsmuren, og foran denne en grav og ydervold. Dette kæmpeværk regnes for lige så stort som sejren over venderne. 1158?: Absalon bisp i Roskilde. 1167: Absalon grundlagde byen Havn (København). 1169: Valdemar den Store og hans halvbror Biskop Absalon indtager den vendiske borg Arkona på Rügen og omstyrter guden Svantevit. |
||||||||||
| 1182 | Knud 6. | Udstedte den første landskabslov "Skånske Lov". |
||||||||||
| 1202 | Valdemar Sejr | 1219: Dannebrog faldt ned fra himlen ved besejring af estisk hær ved Lyndanisse (nu Tallinn). Danskerne rejste en borg, der blev kendt som Danskeborgen, som på estisk blev til Tallinn. 1240: Udstedte Jyske Lov. |
||||||||||
| 1241 | Erik Plovpenning | Der var flere krigshandlinger mellem de to brødre Erik og Abel, og efterhånden befandt Danmark sig i en tilstand af rent anarki. 1249: For at financiere de mange kampe lagde Kong Erik en meget upopulær skat på hver enkelt plov i Danmark. På sin vis en retfærdig fordeling, der svarede til den dyrkede jord - og en penning kunne alle betale. 1250: Der opstod igen ufred mellem brødrene, og Erik blev taget til fange og ført til en båd på Slien, hvor en af Abels mænd, Lave Gudmundsøn, halshuggede kong Erik. |
||||||||||
| 1250 | Abel | 1250: Da Abel beskyldes for mordet på Erik, måtte han få 24 riddere til at sværge på sin uskyld ved Landstinget i Viborg – og Abel blev derefter valgt til konge. Eriks banemænd blev ikke straffet og beholdt deres høje stillinger i kongsgården. 1252: Kong Abel dræbes i et slag mod friserne. Han er den eneste danske konge, der er faldet i kamp. Regerede kortest tid af alle – kun 1½ år. Smædevers: "Abel af navn, Kain af gavn. " |
||||||||||
| 1252 | Christoffer I | Christoffer kom i en uforsonlig strid med ærkebispen Jakob Erlandsøn. 1259: Kongen døde pludselig i Ribe af forgiftet altervin. Rygtet fortæller, at han blev forgivet af abbed Arnfast fra Ryd Kloster, som havde skænket det. |
||||||||||
| 1259 | Erik Klipping | 1259: Margrete, Christoffers enke, styrede på sønnen Erik Klippings vegne. 1277: Danske styrker hærgede langt ind i Sverige og for at finansiere disse kampe foretog Erik møntforringelse, der muligvis har givet ham hans tilnavn. Det skete nemlig ved at klippe noget af mønterne, så de blev kantede. 1282: Stormændene tvang kongen til at underskrive en håndfæstning, iflg. hvilken, han skal indkalde "rigets bedste mænd" til danehof og regere landet sammen med dem. 1286: Erik Klipping bliver myrdet i Finderup Lade med 56 knivstik. Dette er danmarks-historiens sidste kongemord. |
||||||||||
| 1286 | Erik Menved | Forsøgte at generobre nordtyskland. 1317: Der sluttes fred. Krigen var bekostelig, og regeringen måtte udskrive nye skatter. 1336: Udmøntningen blev indstillet, og de penge, der var i omløb, var værdiløse. 1317: Fyn blev pantsat for 3 år til de holstenske grever Johann og Gerhard. |
||||||||||
| 1320 | Christoffer 2. | Hele Danmark var nu efterhånden (pantsat til) på stormændenes hænder. For at få Danmark tilbage skulle der betales 200.000 mark sølv. Og det var kun for at få selve jorden, den samlede gæld var langt større. 1326: 7. januar blev kongen afsat af rigsrådet og flygtede ud af landet.. |
||||||||||
| 1326 | Valdemar 3. | Rigsrådet valgte en ny konge – den kun 11-årige Hertug Valdemar af Slesvig. Hans morbror, Den kullede Greve, blev hans formynder og landets Rigsforstander, da han var den, der havde den største pant i Danmark. Bondeoprør over hele landet. Til sidst opgav Grev Gert på sin myndlings vegne og Christoffer vendte tilbage som regent. Valdemar blev herefter igen Hertug af Slesvig. |
||||||||||
| 1329 | Christoffer 2. | Landet stadig pantsat. Han købte Johans hjælp ved at give ham Sjælland og Skåne i pant. Til Gert pantsatte han Jylland og Fyn, som han kun måtte indløse ved at udrede 100.000 Mk. sølv på en gang - altså aldrig. Resten af tiden, til sin død i 1332, var han kun konge af navn. |
||||||||||
| 1332 | Den kongeløse tid | Holstensk herredømme. Danmarks rige var delt, der valgtes ingen konge efter Christoffers død, og panthaverne indrettede sig på at beholde deres pantelen som varigt eje. Men danskerne følte sig stærkt trykket af tyskernes herredømme. Kongesønnen Valdemar og de jyske stormænd ønskede det danske kongedømme genoprettet og gik til kamp mod "Den kullede Greve". 1340: Den kullede greve dræbes af væbneren Niels Ebbsens mænd. 1340: Forlig i Lübeck mellem fyrsterne. Valdemar vælges til konge. |
||||||||||
| 1340 | Valdemar Atterdag | Kongens store opgave var at samle riget og betale kreditorerne. Da Valdemar blev konge, ejede han 1/4 af Nordjylland. 20 år senere havde han bragt hele riget, også Fyn og Skåne tilbage under sin magt. 1346: Solgte Estland til Den tyske Orden for 10.000 mark sølv. Generobrede Skåne, som var vigtig specielt p.g.a.de indbringende sildemarkeder ved Falsterbo og Skanør. Tønderne med sild blev vejet af kongens mænd, der opkrævede afgift. Omkring 1350 var størstedelen af riget vest for Øresund i Valdemars hånd. En stor landesot "Den sorte Død" hærgede netop på denne tid Norden 1361: Indtog hansestaden Visby og erobrede hele Gotland, der forblev dansk indtil 1645. 1362: Den store mandedrukning - stormflod - i Vadehavet. Der forsvinder 34 kirker og kapeller i Vadehavet. Den frisiske by Rungholt, sank i havet på én nat og øen Strand blev dannet, da landforbindelsen blev oversvømmet. 1368: København er i krig med hanseforbundet og må overgive sig, hvorefter byen plyndres. 1370: Kongen måtte underskrive en ydmygende fredsaftale, hvor hansestæderne fik Skåne i pant. Nu mangler kun Slesvig, som han næsten får tilbage som før. 1375: Kong Valdemar Atterdag dør på Gurre slot. Iflg. overleveringen går han igen efter en udtalelse om, at Gud gerne måtte beholde Himmerig, hvis han selv måtte beholde Gurre. |
||||||||||
| 1376 | Oluf 2. | Oluf var kun 5 år, da han blev konge i Danmark som dattersøn af Valdemar Atterdag. Hans Mor, Margrethe (gift med den norske kong Håkon d. 6.) var hans formynder. 1380-1387 Konge i Norge efter sin fars død. 1385: Margrethe fik overtalt hansestæderne til at lade Skåne blive dansk igen. Svenskerne var meget utilfredse med deres konge og ville gerne have Oluf på også den svenske trone, men Oluf dør, inden aftalen kommer i stand. |
||||||||||
| 1387 | Margrethe I | 1387: Rigsrådet valgte Margrethe som "rigernes frue og husbond og fuldmægtige formynder" efter Olufs død. 1388: Margrethe valgt som regent i Norge. Og i Sverige over den del, som stormændene kontrollerede. Efter et forlig endte det med, at Margrethe blev regent i hele Sverige. Da var hele Norden i hendes magt, herunder også Island, Færøerne og Grønland, som fulgte med Norge, og Finland, som fulgte med Sverige. 1397: Kalmarunionen. Erik af Pommern krones til konge i de tre lande. Margrethe den 1. er imidlertid den virkelige regent. Fra sine brevgemmer på Kalundborg Slot, fremdrog hun mange skøder og pantebreve for at påvise hvad der havde tilhørt kronen, og fik sig det tildømt. 1412: Døde af pest i skib på Flensborg Fjord under forhandlinger om Sønderjylland. |
||||||||||
| 1412 | Erik af Pommern | Efter Olufs død tog Margrethe sin søsters dattersøn, Bogislaw, til sig som sin fostersøn. Bogislaw, som var søn af Vartislav VII af Pommern og Maria af Mecklenbourg-Schwerin, fik, da hans arveret til den norske krone blev anerkendt, det nordiske navn Erik (senere
Erik af Pommern). 1389-1342 Konge i Norge. 1396-1439 Konge i Sverige. 1417: Flytter regeringen til København, der nu må betragtes som hovedstad. 1428: Kbh. angribes af en hanseatisk flåde. Første gang krudt anvendes til krigsbrug i Danmark. 1429: Slottet Krogen er opført ved Helsingør, og herfra begynder kongen midt under krigen mod hansestæderne at kræve Øresundstold af hvert skib, der sejler forbi. Indtægterne fra de skånske sildemarkeder er på retur. Erik af Pommern blev træt af de forvirrende forhold og trak sig tilbage til Gotland, hvor han ernærede sig som sørøver og Danmark fik ny konge. |
||||||||||
| 1440 | Christoffer af Bayern | 1441-1448 Konge af Sverige. 1442-1448 Konge af Norge. |
||||||||||
| 1448 | Christian I | Kalmariunionen uden arving. Grev Christian af Oldenborg blev valgt som ny regent. 1450-1481 Konge i Norge. 1457-1464: Konge i Sverige. 1460: Chr.I. aftaler med den holstenske adel, at Slesvig og Holsten aldrig må deles. 1479: Københavns universitet indvies. |
||||||||||
| 1481 | Hans | Kong Hans var den første indfødte konge efter Valdemar Atterdag. |
||||||||||
| 1513 | Christian II | 1513-1523 Konge af Norge. 1520-1523 Konge af Sverige. Chr.II indførte mange reformer. Han nærede uvilje mod de højere stænder, men forkærlighed for borgerstanden. 1517: Adelsmanden Torben Oxe henrettes p.g.a. underslæb. Rygter vil dog vide, at han har myrdet kongens elskerinde Dyveke med forgiftede kirsebær. 1520: Chr. II ville stække de svenske stormænd, så de ikke mere turde sætte sig op mod kongen, og anklagede mange for kætteri. Over 100 blev henrettet i det, vi kender som "Det Stockholmske Blodbad". 1523: Kongen, dronningen og deres børn flygtede til Nederlandene, hvor de levede 8 år i landflygtighed. 1523: Sverige løsrev sig under ledelse af Gustav Vasa.. |
||||||||||
| 1523 | Frederik I | Tronen blev, af de højere stænder, tilbudt Hertug Frederik af Gottorp. Frederik regerede landet fra Gottorp og kunne næppe tale dansk. Chr.II's love blev brændt på Viborg Ting. Frederik var ikke den mest populære konge. 1523-1533 Konge af Norge. 1532: Kogen lovede Christian II frit lejde, hvis han vendte hjem til Danmark. Kongen brød løftet og satte Christian II i fængsel på Sønderborg Slot. Kongen indførte religionsfrihed og udnævnte Hans Tausen til sin kapellan. |
||||||||||
| 1534 | Christian III | 1534-1536 "Grevens Fejde" - borgerkrig i landet. Chr.III satte reformationens gennemførelse over alt andet. 1536: En reces (lov udstedt som afslutning på forhandlingerne) afsætter bisperne og bryder kirkens forbindelse til Rom. Danmark er officielt protestantisk. 1549: Chr.II blev overført fra Sønderborg Slot til Kalundborg slot til hans død i 1559. 1551: Alle danske domstole skal nu føre tingbøger, hvori rettens handlinger nedskrives. |
||||||||||
| 1559 | Frederik II | 1559-1588 Konge af Norge. 1564: Tycho Brahe foretager de første observationer ved brug af rigtige astronomiske instrumenter. 1565: Skolen på Herlufsholm oprettes. 1566: Tycho Brahe mister spidsen af sin næse i duel med adelsmanden Manderup Parsberg. 1572: Tycho Brahe observerer en ny stjerne, "Stella Nova" i stjernebilledet Cassiopeia. 1574-1584 byggedes Nordens stærkeste fæstning, Kronborg, der hvor "Krogen" (fra Erik af Pommerns tid) havde ligget. 1577: Jarlen af Bothwell indsættes i fangenskab på Dragsholm Slot. 1582: Kongens ægteskabsforordning fastslår, at kirkelig vielse er det eneste lovlige. Frederik II gjorde Danmark til en rig handelsnation. |
||||||||||
| 1588 | Christian IV | 1601: Tycho Brahe dør i Prag. 1604: Adelsfruen Ingeborg Skeel dør på Voergård. Iflg. overleveringen spøger hun fortsat ihærdigt. 1611: Danmark får for første gang en samlet toldtarif for hele landet. 1616: Dansk Ostindisk Kompagni blev dannet, og med grundlæggelsen af Trankebar i Indien, blev Danmark en kolonimagt. |
Jens Broch |
|||||||||
| 1623: Regensen åbner i København. 1623: Sorø Akademi oprettes. 1624: Det danske postvæsen grundlægges gennem forordning af kongen. 1634: Voldsom stormflod hærger vestkysten. Den store frisiske ø Strand, deles i 2 øer. 1645: Chr. IV, kræver, at der nu skal føres kirkebøger i Sjællands Stift. 1646: Krav om kirkebøger gælder nu også for Jyllands, Fyns og Skånes stifter. Chr. IV huskes også for sine mange bygninger i København: Rosenborg Slot, bydelen Christianshavn, Børsen og Holmens Kirke. Trinitatis Kirke og Rundetårn var færdige i 1642. |
Christen Jensen Broch |
Boel Jensdatter |
Anders Jensen Broch |
Maren Jensdatter Broch |
||||||||
| 1648 | Frederik III | 1658: Sveriges kong Karl den 10. Gustav går over isen på Lillebælt i jan. og fra Langeland til Lolland i feb. 1658: Freden i Roskilde. Danmark afstår Skåne, Halland og Blekinge, Bornholm samt Trondhjem og Bohus len til svenskerne. 1658: Oprørske bornholmere tager den svenske kommandant til fange og han dræbes under kampen. Senere giver bornholmerne deres ø tilbage til den danske konge. 1659: Karl den 10. Gustav ærgrer sig over, at han ikke tog hele Danmark og stormer København. Frederik III bliver i byen og skulle have udtalt: "Jeg vil dø i min rede". Byens borgere slår den svenske hær tilbage. 1659: Freden i København. Sverige beholder Skåne, Halland, Blekinge, samt Bohus len i Norge. Trondhjem len og Bornholm bliver danske. 1661: Enevælden og arveherredømmet indføres. 1661: Højesteret oprettes som landets øverste domstol. 1665: Frederik III underskriver Kongeloven. Heri står bl.a., at kongen er "det ypperste og højeste hovede her på jorden". 1666: Danmark tager den "herreløse" vestindiske ø, Skt.Thomas i besiddelse. |
Jørgen Christensen Broch |
Ove Christensen |
Jens Christensen |
Morten Christensen Broch |
Tyge Broch |
Apelon Broch |
Boel Broch
og
Birgitte Christens-datter Broch |
|||
| 1670 | Christian V | 1672: Apotekere får ved lov eneret på uddeling af medikamenter i Danmark. 1676: Ny forordning vedr. stemplet papir. 1681: Tilladelse til tandlægevirksomhed gives for første gang. 1681: København får sin første gadebelysning. 500 tranlamper opsættes på træpæle. 1682: Skifteprotokoller indføres. 1683: Chr.5. udsteder "Danske Lov", som er det første samlede lovkompleks for hele landet. 1683: I en forordning om gadelygter i København nævnes for første gang vægtervers, der skal synges hver time fra klokke 9 aften til kl. 4 morgen. 1690: Peter Wessel – Tordenskjold – fødes i Trondhjem. 1695: Forordning fastslår, at der skal være værtshuse i alle større købstæder til gavn for de rejsende. Christian V døde i 1699 på Københavns Slot efter et jagtuheld. |
||||||||||
| 1699 | Frederik IV | 1700: Danmark går fra den julianske til den gregorianske kalender. Ole Rømer har forberedt overgangen, således at dagene fra 18. feb. frem til 1. marts springes over for at få tidsregningen til at stemme. 1701: Begrebet "politibetjent" nævnes første gang i en forordning, som organiserer politiet på landsplan. 1709: I København kræves der dødsstraf over folk, der "henlægger deres spæde børn på gaderne". 1711: Pesten kommer til Danmark og kræver 22.000 menneskeliv.. 1713: For første gang indgår pengesedler i det danske møntsystem. 1714: Jordemoderkommissionen oprettet. Skal for fremtiden eksaminere jordemødre, der vil praktisere i Kbh. 1721: Missionsgerningen blev taget op i de danske kolonier, og den norske præst, Hans Egede, drog til Grønland. 1722: Grønnegade-teatret åbner i København. Det er det første teater i Danmark og første forestilling er Moliere's "Den Gerrige". Næste aften Holbergs "Den politiske Kandestøber". 1727: Oprettede Vajsenhuset til forældreløse børns opfostring, 1728: København brænder. 2/5 af byen, deriblandt rådhuset og flere kirker nedbrænder og ca. 4.000 familier mister deres hjem. |
Maren Broch |
|||||||||
| 1730 | Christian VI | 1731-1740 Christiansborg slot bygges, på det gamle Københavns Slots grund, som et prægtigt 4-fløjet Rokoko-palads med ridebane og slotskirke. Det var ekstremt dyrt. Opførelsen kostede over halvdelen af et års indtægt for hele riget, eller som værdien af al ejendom på Sjælland 1733: Stavnsbåndet indføres. Mænd af bondestand må ikke forlade det gods, hvor de blev født, før de er 36 år. 1733: St Croix kommer under dansk styre. 1734-1736: Eremitageslottet opføres. 1736: Konfirmationen indføres 1736: Juridisk embedseksamen indføres ved Kbh's universitet. 1738: Udenlandske gøglere og komediantspillere forbydes indrejse i landet. |
Jørgen Broch |
Anne Dorthea Broch |
||||||||
| 1746 | Frederik V | 1748: Pengeombytning i Danmark. I løbet af 14 dage er ikke-ombyttede sedler ugyldige. 1749: Forgængeren for Berlingske Tidende udkommer. 1752: Personer, der ikke afleverer danefæ kan idømmes "tilbørlig straf". 1753: En forordning forbyder både offentligt og privat hasardspil. 1758: Svenskere må ikke mere fiske ved Skagen fastslår kongeligt reskript. 1760: Regeringen prøvede at få Jyllands heder opdyrket af tyske nybyggere, også kaldet kartoffeltyskere. Det mislykkedes, men kartoffelavlen blev herved indført i Danmark. 1763: Forordning kræver, at der indrettes postgårde i købstæderne langs hovedpostruterne. 1763: Der indføres mulighed for at pålægge fædre til uægte børn at betale underholdsbidrag – hvis de altså vedgår faderskabet. |
||||||||||
| 1766 | Christian VII | Chr. VII havde medfødte anlæg for sindssyge og regerede reelt kun til 1769, hvor hans sindssyge blev åbenbar. Hans regeringstid kan opdeles efter de rådgivere, der havde mest indflydelse: 1766-1770: J. H. E. Bernstorff bevarede sin indflydelse, og regeringen førtes efter samme synspunkter som under Frederik 5. 1770 - 72 Struenses reformforsøg. 1772 - 84 Guldbergs konservative regering. 14. april 1784, deltog kronprinsen i statsrådets møde og forelagde kongen et dokument, hvorved statsrådet opløstes og et nyt udnævntes. Christian VII underskrev, som han var vant til, alt hvad man forelagde ham. Herefter skulle kronprinsens underskrift stå ved siden af kongens, for at en beslutning skulle have gyldighed. Efter 1784 kronprins Frederiks og A. P. Bernstorffs styrelse og de store landboreformer. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1769: Den første danske folketælling. 1770: Ved ny forordning om helligdage afskaffes bl.a. 3. juledag og Helligtrekonger. 1770: Struensee begår statskup ved at afskedige alle kongens ministre, hvorved han selv får den reelle magt. |
||||||||||
| 1775: Den kgl. Porcelænsfabrik grundlægges i Kbh. 1776: Den første lov om indfødsret. Kun indfødte i "Kongens Riger" kan opnå statsembeder. 1776: Staten får monopol på handel i Grønland (indtil 1850). 1777-84: Ejder-kanalen bygges. 1778: Embedseksamen i medicin indføres. 1783: Forbud mod trolovelsesfester og mod at de trolovede flytter sammen før den kirkelige vielse. 1783: Overdådigheds-forordning. Bondestanden får forbud mod at drikke kaffe. 1788: Stavnsbåndet ophæves. 1790: P.A.Heiberg dømmes for "Indtogsvisen". (Heri forekommer bl.a. den berømte linie om, at "ordener hænger man på idioter"). 1792: Al handel med "negerslaver" forbydes i kongelig forordning. 1792: Påbud om at alle dødsfald skal anmeldes for myndighederne. 1793: Det kgl. Bibliotek åbnes for offentligheden. 1794: Christiansborgs brand. 1795: Københavns brand. Bl.a. Nikolaj Kirke, Vajsenhuset og rådhuset brændte ned til grunden. 1801: Lord Nelson beskyder Kronborg på vej gennem sundet mod "Slaget på Reden". 1802: Guldhornene stjæles fra kunstkammeret. |
Rasmus Jørgensen Broch 9 børn, hvoraf kun 5 blev voksne. |
Niels Chr. |
Thomas |
Johannes |
Hans |
Peder |
Jens |
|||||
| 1805: Ny lov mod begravelser inde i kirkerne (tidligere et statussymbol). 1805: H.C.Andersen fødes i Odense. 1805: A.C.Gamél åbner urtekræmmerforretning i København. Her kan man få år senere, som det første sted i Danmark, købe brændt kaffe. 1806: Den Københavnske fodpost udbringer sine første breve. 1806: I København finder Danmarks første bemandede ballonopstigning sted. 1806: De særlige skifteretter til behandling af gejstlige dødsboer afskaffes. 1807: Københavns bombardement. Da englænderne bomber byen, oplever verden for første gang et terrorbombardement mod civile. |
Thomas Carl Broch 1 barn |
Jørgen Broch 1802 - 1871 Guldsmed i København Gift 1860 med Clara Johanne Roulund 1809 -1901 |
Marie Magda- lene Elisabeth Broch Kaldet "Lise" 1807- 1887 Ugift "skyggetante" hos Thomas. |
Catrine Eline Broch 1809- 1820 tvilling med Anne Kierstine Broch 1809- 1809 Død 12 timer gl. |
Hans Christian Broch 1810- 1887 Sølvsmed i Berlin |
Niels Peter Broch 1813- 1814 Prøvede Niels |
Frederik Broch Født 1817 Blikken- slager i Stege. Gift med Caroline Schønnung |
|||||
| 1808 | Frederik VI | 1808: Københavns porte står åbne til midnat. 1808: Koldinghus brænder. 1808: Danmarks første juletræ tændes på Holsteinborg slot. 1811: Det første københavnske juletræ tændes hos familien Lehmann i Ny Kongensgade. 1813: Statsbankerotten. Rigsbanken, senere Nationalbanken oprettes. 1813: Den sidste ulv blev skudt i Danmark. 1814: Danmark afstår Norge til Sverige ved freden i Kiel. 1814: Der indføres tvungen skolegang for børn fra 7. til 14. år. 1815: Hundetegn indføres i Kbh. 1818: Rigsbanken gøres uafhængig af regeringen og omdøbes til Nationalbanken. 1824: Statens Museum for Kunst åbner i København. 1828: Ny forordning påbyder brug af slægtsnavne i Danmark. Efternavn konstrueret af faderens navn + "-sen" eller "-datter" afskaffes formelt. 1830: Det første danskbyggede dampskib "Frederik VI" løber af stablen. 1836: I Slesvig stænderforsamling rejser Nis Lorenzen krav om indførelse af dansk øvrigheds- og retssprog, hvor der er dansk undervisningssprog. 1837: Kongen udsteder en bestemmelse om, at den, der i skrift viser "mangel af pligtskyldig opmærksomhed" skal straffes med bøder. Dermed begrænses trykkefriheden. |
Adolf Julius Broch |
|||||||||
| 1839 | Christian VIII | 1840: Chr.VIII er den sidste konge, der bliver kronet og salvet. Han tog kraftig fat i praktiske reformer og, kommunallov for købstæderne. Statens regnskab blev offentliggjort. Landbruget kom på fode. 1844: Rødding Højskole åbnes som den første grundtvigske folkehøjskole. 1845: Danmarks indiske kolonier, bl.a. Trankebar sælges til det engelsk-ostindiske kompagni for 1.125.000 rigsdaler. 1847: Den første jernbanestrækning åbnes mellem København og Roskilde. 1847: Franskmanden F.L.Beauvais åbner charcuteriforretning i København. Han er den første, der sælger leverpostej. 1848: Der indføres pressefrihed. 1848: På eget initiativ frigiver Peter von Scholten slaverne i Dansk Vestindien efter at disse har gjort oprør. 1848: C.C.Burmeister stifter firmaet "Baumgarten og Burmeister", som senere bliver til Burmeister & Wain. 1848: Den grundlovgivende Rigsforsamling åbnes. Efter et besøg på korvetten Valkyrien var Christian VIII blevet forkølet og havde fået feber. For at lindre, blev han åreladet, men derved pådrog han sig en blodforgiftning, der førte til hans død d. 20. januar 1848. |
Gift med Helga Lund 1846 - 1898 4 børn |
|||||||||
| 1848 | Frederik VII | 1848: Kongen fraskrev sig enevælden. 1849: Ophævelse af pas-tvang indenfor Danmarks grænser. 1849: Tivoli åbner. 1849: Første valg til folketing og landsting gennemføres. 1850: Den første ordinære rigsdag åbnes. 1851: Østerport er nu åben om natten. København er en åben by. 1851: Det første danske frimærke udstedes – 4 rigsbankskilling. 1851: Den første borgerlige vielse i Danmark. 1852: 1800 tønder land uden for Københavns volde frigives til bebyggelse til brokvartererne. 1853: København ramt af kolera. 1857: Ved Christiansborg ridebane tændes den første elektriske belysning i København. 1857: Kvinder og mænd får ret til ensartede arveparter. Tidligere havde mænd ret til dobbelt så stor arv som kvinder. 1858: Statuen "Den tapre Landsoldat" afsløres i Fredericia. 1859: Illustreret Tidende. Danmarks første "billedblad" udkommer. 1861: Danmarks ældste dampskib "Hjejlen" søsættes. 1862: I København starter et par schweiziske brødre ved navn Cloetta en chokoladefabrik. Frederik VII var en folkekær konge - gift tre gange - sidste gang med Grevinde Danner. Han døde barnløs. Hermed var den Oldenburgske kongerække slut. |
||||||||||
| 1863 | Christian IX | Prins Christian var, som sin hustru, nærtbeslægtet med det danske kongehus, begge var oldebørn af Frederik 5. Den 16. november 1863 blev han, dagen efter Frederik 7.s død, udråbt til dansk konge af den nye kongeslægt, Glücksburgerne, under kongenavnet Christian IX. Christian IX ville ikke underskrive Novemberforfatningen, som Frederik VII ikke nåede, inden han døde. Forfatningen betød, at Slesvig blev knyttet tæt til Danmark, og kongen kunne se, at det betød konflikt med Preusserne og Østrigerne. Under stort pres fra folket skrev han alligevel under, da hans dansksindethed var bragt i tvivl. Resultatet kom da også omgående. 1864: Tyske tropper erobrer forterrænet ved Dannevirke. Fred undertegnes i Wien, hvor Danmark, til Preussen og Østrig, måtte gå ind på at afstå Holsten, Lauenburg og Sønderjylland helt op til Kongeåen. Det var en national katastrofe. 1866: Det danske hedeselskab stiftes. "Hvad udad tabes, skal indad vindes". Selskabets første direktør var Enrico Mylius Dalgas. 1869: Danmarks første cykelløb i København. Der køres på velocipede "Væltepeter". 1871: Carl Jacobsens første bryg af bajersk øl foretaget på Ny Carlsberg bryggeriet. 1872: Første dampskibsforbindelse over Lillebælt åbnes. 1873: Rigsdaler, mark og og skilling opgives til fordel for kroner og øre. 1875: Et cirkulære afskaffer den gotiske håndskrift i skolerne. Fra nu af læres og benyttes latinske bogstaver. 1875: Kvinder kan nu optages på universiteter. 1875: Ludvig Holberg-statuen ved Det kgl. Teater afsløres. 1875: H.C. Andersen dør. 1877: Familie-Journalen udkommer for første gang. 1881: Første telefoncentral i Danmark åbnes i København. 1882: Brygger Carl Jacobsen viser en lille skulpturudstilling for publikum. Dette er starten på Ny Carlsberg Glyptotek. 1883: Cand.mag-eksamen indføres. 1883: Første egentlig organiserede fodboldkamp i Danmark spilles på eksercerpladsen ved Rosenborg Slot. 1885: Atomfysikeren Niels Bohr fødes. Modtog nobelpris i fysik 1922. 1887: vinehold forbydes i København. 1891: Der indføres "aldersrente" – en slags pension til gamle, der ikke betragtes som fattighjælp. 1892: Første el-værk i København. 1895: Kejser-Wilhelm-Kanalen (Kieler-kanalen) indvies. 1896: Der vises film (levende billeder) for første gang i Danmark. Det foregår i "Panorama" på Rådhuspladsen i København. 1897: Den første telefonlov. Der er nu 57 private telefonselskaber. 1899: Linedanserinden Elvira Madigan og grev Sixten Sparre findes døde i Nørreskov på Tåsinge. 1901: Lov om hemmelig afstemning til rigsdagsvalg. 1901: Øksnehallen på Kvægtorvet i København indvies. 1903: Mellemskoleeksamen indføres. 1904: Lov, der påbyder, at butikker skal holde lukket om søndagen. - - - - - - - - - - Christian IX blev kaldt "Europas Svigerfar". Der blev holdt mange familiefester på Fredensborg Slot, som var samlingssted, når familien fra Europas kongehuse var samlet hos svigermor og svigerfar. Børn: Frederik 8. senere konge af Danmark Alexandra, (1844-1925) i 1863 gift med Edward 7. af England Vilhelm, (1845-1913) konge af Grækenland i 1863, under navnet Georg 1. Gift med Olga af Rusland i 1867. Dagmar, (1847-1928) Russisk kejserinde under navnet Maria Feodorovna, da hun blev gift med kejser Alexander af Rusland. Thyra, (1853-1933) gift med hertug Ernst August af Cumberland. Valdemar, (1858-1939) gift i 1885 med Marie af Orleans. I 1887 afslår han at blive konge af Bulgarien. |
Carl Albert Broch |
Elizabeth Broch |
Agnes Broch
Louis og Michael Andresen var brødre og barndomskammerater med de 4 søskende Broch.. |
Kristian Julius Broch |
||||||
| 1906 | Frederik VIII | 1906: J.C.Ellehammer får, som den første i Europa, en flyvemaskine til at lette. 1907: Justitsministeriet frigjorde sig for justitsminister Alberti, der herefter melder sig selv som storforbryder og embedsmisbruger. 1908: Danske kvinder får valgret til kommunale valg. 1908: Med "Polakloven" indføres kontrol af forholdene mellem udenlandske arbejdere og danske arbejdsgivere. 1909: Metersystemet indføres med virkning fra 1.4.1912. 1910: Daells Varehus modtager sin første postordre-bestilling. 1911: Københavns hovedbanegård indvies. |
||||||||||
| 1912 | Christian X | 1912: Påskekrisen. Efter Tysklands sammenbrud var kongen stemt for generhvervelse af Sønderjylland ned til Ejderen. Ministeriet Zahles politik ville noget andet, hvorefter kongen afskedigede ministeriet, sikkert i tillid til et skifte i
folketingsflertallet. Kongen udnævnte derefter et forretningsministerium. Der var optræk til generalstrejke - man mente kongens handling var grundlovsstridig, og der var krav om indførelse af republik. 1912: Titanic starter sin jomfrurejse fra Southhampton. 1915: "Hønen", den sidste hestetrukne sporvogn kører sin sidste tur i København. 1917: Danmark solgte de dansk-vestindiske øer St.Thomas, St.Croix og St. Jan til USA. 1918: Palads-teatret i København åbner. 1918: Det Danske Luftfartselskab (DDL) stiftes som vistnok verdens første. 1918: Den Spanske Syge. Over 50 millioner døde, heraf 14.000 danskere. Sygdommen spredtes til store dele af verden, og ikke bare til Europa, Nordamerika og Asien, men også til Alaska og øer i Stillehavet, og havde dermed karakter af en pandemi. Skyldtes influenzavirus, der lignede den fugleinfluenza vi havde i 2006. 1918: Emma Gad udgiver "Takt og Tone". |
Svend Helge Broch |
Ellen Broch |
||||||||
| 1919: 8-timers arbejsdag indføres ved lov i fabriksvirksomheder med døgndrift. 1919: I Holbæk behandles første retssag med brug af nævninge. 1920: 75% af 1.slesvigske zone (Nordslesvig/Sønderjylland) stemte ja til genforening med Danmark, mens 80% i 2. slesvigske zone ville forblive tyske. Kongen rider over grænsen på en hvid hest for at markere genforeningen med Sønderjylland. Herefter er kongen en meget populær person. 1920: Telefonistinderne strejker, fordi de ikke må være gift. 1922: Niels Bohr modtog nobelpris i fysik. 1922: Den første danske radioudsendelse transmitteres fra Dansk Radio A/S' bygning i Frihavnen. 1922: Ny lov giver frit valg mellem borgerlig og kirkelig vielse. Det er første gang denne mulighed findes. 1923: Luftruten København-Hamburg åbnes. 1923: "Pressens Radioavis" sendes for første gang over Lyngby Radio. 1923: I København demonstreres talefilm for første gang. 1924: Danmark (og verden) får sin første kvindelige minister. Undervisningsminister Nina Bang. 1924: Flyruten København-Malmø indvies. Amager Fælled brugt som landingsplads. 1925: Københavns Lufthavn i Kastrup indvies 1926: Skuespilleren Dirch Passer fødes. 1930: Dødsstraf i fredstid afskaffet. 1931: 7 års ventetid for at få en telefon, derfor er nu 40% af alle telefoner partstelefoner (også billigere). 1933: I København forbyder politiet "børns anvendelse af rulleskøjter og løbehjul på offentlige pladser". 1933: Odense er i moralsk oprør, da Fyns Forsamlingshus har udlejet til et arrangement med optræden af den meget dristige Josephine Baker (med bananskørt). 1933: Som den første danske konge taler Chr. 10. i radioen. 1933: Adolf Hitler kommer til magten i Tyskland. 1935: Lillebæltsbroen indvies. 1937: Uægte børn får ret til arv efter deres far. 1937: Danmarks første lærlingelov træder i kraft. 1939: I kke-angrebspagten mellem Danmark og Nazi-Tyskland underskrives. 1940: Danmark besættes af tyskerne den 9. april. 1941: Det første illegale blad "Land og Folk" udkommer for første gang. 1943: Undtagelsestilstand i Danmark. Tyskerne sænker flåden, samt afvæbner og internerer den danske hær. Departementchefstyret indledes. 1944: Den tyske Rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Best, indfører spærretid og mødeforbud mellem kl. 20:00 og 5:00. Udløste folkestrejke. 1944: De tyske besættelsestropper arresterer det danske politikorps. Omkring 2.ooo mand sendes til lejre i Tyskland. 1944: Island opsiger ensidigt unionen med Danmark og erklærer sig uafhængig. 1945: Den tyske besættelse af Danmark ophører 5. maj. 1945: Sangeren Kim Larsen fødes. |
||||||||||||
| 1946: Forfatteren Dan Turell fødes. 1946: De sovjetiske tropper, der har befriet Bornholm, forlader øen. - - - - - - - - - - Kongen red hver dag en tur i København. Under besættelsen fortsatte han disse rideture, hvilket forstærkede hans popularitet. |
Hanne Julie Broch 1946 - Bogholder |
|||||||||||
| 1947 | Frederik IX | 1948: Ny retskrivning afskaffer "aa" og indfører "å" , afskaffer navneord med stort, samt "d" i skulde, kunde og vilde. (ombyttes til dobbeltkonsonanter). 1948: Færøerne får hjemmestyre . 1948: Dansk Tipstjeneste oprettes. 1950: Rationering på smør ophæves. 1951: Hospitalskibet Jutlandia sejler til Korea. 1952: Nordisk Råd dannes. 1952: Den 2. Galathea-ekspedition vender hjem fra undersøgelse af verdenshavene. 1952: Sukker- og kaffe-rationeringen fra besættelsen ophæves. 1954: Den første SAS-rute over Nordpolen indvies (København – Tokyo). 1955: Folketinget fremsætter lovforslag om bygning af et atomforsøgscenter med to reaktorer på Risø. 1955: Jens Olsens verdensur indvies i København. 1957: Folkepension indføres. 1959: KGH skib "Hans Hedtoft" gik ned på sin jomfrurejse. 95 omkom. 1959: Sjællandsbroen mellem Sjælland og Amager indvies. 1959: Kunstmuseet Louisianna i Humlebæk indvies. 1959: For første gang transmitteres majestætens nytårstale i TV. Det er Frederik den 9., der taler. 1962: USA opsender den første kommunikationssatellit, Telstar. 1963: Fugleflugtslinjen Rødby-Fehmern indvies. 1964: Den britiske pop-gruppe The Beatlkes ankommer til København (uden Ringo). 1967: Læreres ret til at slå skolebørnene ophæves. 1967: København fejrer 800 års fødselsdag med verdens længste kaffebord med 80.000 kopper kaffe og 100.000 rådhuspandekager. 1967: MOMS'en på 10% indføres i Danmark. 1968: Legoland åbner. 1969: Vikingeskibshallen i Roskilde indvies. 1970: Kildeskatten indføres. 1970: Kristeligt Folkeparti dannes i protest mod tankerne om fri abort. 1970: Folketinget beslutter at oprette Roskilde Universitetscenter. 1970: Faxe Bryggeri sender de første danske dåseøl på markedet. 1970: Den "nye" lillebæltsbro indvies. |
Gift med Henrik Lindqvist Programmør Roskilde 1949 - 3 børn |
Inge Broch 1950 - Gift med Møbelsnedker Knud Mortensen 1945 – Børn: Thomas, Martin og Bettina |
||||||||
| 1971: Officiel åbning af Aswan dæmningen ved Nilen. 1971: Den aller-første e-mail sendes mellem to computere. |
Thomas Broch Mortensen 1971 - Ekspedient |
|||||||||||
| 1972 | Margrethe II | 1972: Københavns sidste sporvogn kører sin sidste tur den 22. april. 1972: Danmark stemmer ja til optagelse i EF (senere EU). 1976: Bistandsloven træder i kraft. 1979: Grønland vedtager at indføre hjemmestyre. 1979: Efterlønnen indføres i Danmark. 1980: Dirch Passer dør. |
Anders Lindqvist 1972 – Advokat Samboende med Advokat Patrizia Martinelli 1970 - |
Søren Lindqvist 1974 - 1994 |
Mette Lindqvist 1976 – Pædagog Gift med Jimmi Jalris Regnskabsmand 1973 - |
Gift med Merete Hertzum Lægesekretær 1974 - Børn: Sebastian 2007 |
||||||
| 1982: De første compact discs sættes til salg i Tyskland. 1982: De første brugbare mobiltelefoner. Vægten er nu kommet ned på omkring 10 kg. 1983: Internet Domain Name System opfindes af Paul Mockapetris. 1985: Farøbroerne blev indviet. 1985: Tegneserien Steen og Stoffer bliver for første gang trykt i en avis. 1986: Ved atomulykken i Tjernobyl eksploderer en atomreaktor og udløser radioaktiv forurening over store områder af Sovjetunionen og det øvrige nordlige Europa. 1988: Det berømte hvide spir på Møns Klint, Sommerspiret, styrter i havet. 1989: Berlin-Muren faldt efter godt 28 år. |
3 børn |
Martin Broch Mortensen 1973 – Lærer Gift med Pædagog Matilda Andersson 1977 - Børn: Nora 2005 og Wilma 2007 |
||||||||||
| 1990: 11 måneder efter at Berlinmuren faldt, genforenes de to Tysklande. 1990: En brandkatastrofe på passagerfærgen Scandinavian Star, der var på vej fra Oslo til Frederikshavn koster 158 af de 482 ombordværende livet. 1994: MS Estonia synker. 852 dør. 1995: Jernbaneskinnerne fra Fyn og Sjælland forbindes i tunnelen under Storebælt |
Bettina Broch Mortensen 1973 – Gift med Regnskabsmand Peter Rønnest Andersen 1967 - |
|||||||||||
| 1996: København er af EU's kulturministre udnævnt som Europas kulturby. Tommerup på Fyn udnævnte sig selv til “årets kulturlandsby". 1997: Tunnellen under Østerrenden åbner - første tur under Storebælt med tog. 1997: Forældres ret til at slå deres egne børn ophæves. 1998: Storebæltsbroen åbnes. 2000: Årtusindskiftet sker uden det store sammenbrud i computersystemer. 2000: Clinton-regeringen i USA frigiver GPS-systemet. 2000: Brødrene Olsen vinder melodi-grandprix med "Smuk som et Stjerneskud/Fly on the Wings of Love". 2000: Øresundsbroen åbner. 2000: Dronning Ingrid dør. 2001: Camilla Martin og Peter Gade vinder badmintonturneringen "Korea Open" i hhv. dame- og herresingle. 2001: Terror-angreb på World Trade Center. 2002: 12 EU-lande får ny valuta, da Euroen bliver indført som fælles mønt. (Ikke i Danmark). 2002: Københavns Metro åbner. Første linjer går fra Nørreport til Vestamager og Lergravsparken. 2003: Hele Sjælland, Sydsverige, Bornholm og Lolland-Falster ramt af strømsvigt. 2004: Kronprins Frederik og Mary Donaldson indgår ægteskab i Københavns Domkirke. 2004: For første gang advarer danske myndigheder om, at drivhuseffekten kommer til at medføre en stigning i verdenshavene på ca. 50 cm i løbet af de kommende 100 år. 2004: Det nye operahus på Dokøen i København overdrages af skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller til danskerne. 2004: N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest ved Kolding eksploderer. Omkring 50 huse ødelægges totalt under eksplosionerne, mens 150 bliver gjort ubeboelige. 2004: Et jordskælv i havet vest for den indonesiske ø Sumatra i det Indiske Ocean, mentes at være det kraftigste i 40 år og udløste en flodbølge, en såkaldt tsunami, der har slået tusindvis af mennesker ihjel i kystegnene i Thailand, Sri Lanka, Indien, Indonesien og Malaysia. 2005: De københavnske S-tog bliver røgfri. 2006: Fugleinfluenza konstateret i Danmark for første gang. Tamfugle skal under tag for at undgå kontakt med vilde fugle. 2006: Tennisspilleren Caroline Wozniacki vinder pigesinglerækken i årets Wimbledon-turnering. Det er første gang, siden Kurt Nielsen i 1947 vandt drengerækken, at en dansker vinder en singletitel i Wimbledon. 2006: Alle partier i Folketinget, undtagen De Radikale, indgår aftale om nye rygeregler der bl.a. betyder rygeforbud på alle arbejdspladser (undtagen enkeltmandskontorer og særlige rygerum), på serveringssteder på over 40 m² og i den kollektive trafik. Reglerne træder i kraft 1. april 2007. 2007: Kommunalreformen træder i kraft med 98 nye kommuner og 5 nye regioner. Også landets politi- og retskredse reformeres i politireformen. 2007: DSB gør samtlige tog røgfrie. Senere på året kommer ny rygelov, der forbyder al rygning indendørs på danske arbejdspladser, både offentlige og private, og på steder, hvor der er offentlig adgang. 2007: En specialudgave af det franske højhastighedstog TGV sætter ny hastighedsrekord med 574,8 km/t. 2007: Vikingeskibet Havhingsten fra Glendalough sendes af sted fra Roskilde mod Dublin. 2007: Metrostrækningen mellem Lergravsparken og Københavns Lufthavn i Kastrup åbnes. 2007: Roskilde Bank erklæret insolvent. Nationalbanken og Det Private Beredskab overtager den kriseramte bank. 2007: 25-øren afskaffes som gyldigt betalingsmiddel.. 2007: IT Factory går konkurs. Firmaets direktør, Stein Bagger, er mistænkt for at have bedraget firmaet for over en halv mia. kroner. 2009: Barack Obama indsættes som USAs 44. præsident som den første "sorte". 2009: En ny form for svineinfluenza overføres til mennesker. Panik-angst for epidemi og dødsfald som i den spanske syge. Udsatte personer i Danmark vaccineres. I praksis blev kun et begrænset antal mennesker smittet og forløbet af sygdommen var mildt. 2009: Grønland bliver et selvstyrende land og tager kontrol med retsvæsenet, politiopgaver og natur-ressourcer, i henh. til Folkeafstemningen om grønlandsk selvstyre (2008). 2009: Camilla Broe bliver som den første dansker nogensinde udleveret til retsforfølgelse i USA. Sagen afvist i 2010 pga forældelse. 2009: Kronprins Frederik bliver IOC-medlem. 2009: FN's klimakonference 2009 afholdes i Bella Centeret i København. |
Katrine Jalris 1996 - |
Kasper Jalris 1998 - |
Lærke Jalris 2001 - |
Børn: Christian 2000, Simon 2003 og Lykke 2006 |
||||||||
De første kongers indbyrdes familieforhold er lidt kaotiske - derfor denne tavle til de historisk interesserede - fra Gorm den Gamle til Margrethe den 2.:
Personer i de "blå" og "røde" felter har ikke været regenter, men er taget med for familieskabets skyld.
De tre "gule" konger - Svend, Knud og Valdemar - regerede samtidig over hver sin del af landet.
Selv om det af skemaet fremgår, at nogle er søskende, er mange af dem kun halvsøskende, da kongerne fik børn med forskellige "friller".
|
|
|
|
|
|
1. |
|
|
|
|
|
|
|||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
4. |
|
|
5. |
|
|
Estrid |
|
|
|
|
|
Olav den |
|||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6. |
|
|
8. |
|
|
|
|
|
|
7. |
|||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
9. |
|
|
10. |
|
|
11. |
|
|
12. |
|
|
13. |
|||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Harald Kesja |
|
|
Ragnhild |
|
|
14. |
|
|
Knud Lavard |
|
|
Magnus den Stærke |
|||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
15. |
|
|
16. |
|
|
18. |
|
|
17. |
||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
19. |
|
|
20. |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
21. |
|
|
22. |
|
|
23. |
|
|
|
|
|||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Grev Erik |
|
|
|
|
|
|
24. |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Grev Gerhard den 3. af Holsten-Rendsborg |
|
|
Mor til Valdemar den 3. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
27. |
|
|
26. + 28. |
|
|
25. |
|
|
|
|
|||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Den konge- |
løse tid 1340 |
||||||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
29. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
31. |
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
30. |
|
|
Maria af Mecklenbourg-Schwerin |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
32. |
|
|
Didrik den Lykkelige af Oldenborg |
|||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
33. |
|
|
|
|
|
|
34. |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
35. |
|
|
37. |
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
36. |
|
|
38. |
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
39. |
|
|
Hans den Yngre |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
40. |
|
|
Alexander |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
41. |
|
|
August Phillip |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
42. |
|
|
Frederik Ludvig |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
43. |
|
|
Peter August Frederik |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
44. |
|
|
Carl Anton |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
45. |
|
|
Frederik Carl Ludvig |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
46. |
|
|
Wilhelm |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
47. |
|
|
|
|
|
|
|||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
48. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
49. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
50. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
51. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
52. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
53. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
54. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|